KRYDDERBOLLER

Findes det noget bedre end krydderboller, ikke hvis du spørger mig, sådan en ristet krydderbolle er god både morgen – eftermiddag og aften. Denne opskrift passer til 10 lækkere klassiske krydderboller.
INGREDIENSER TIL 10 KRYDDERBOLLER
2 dl sødmælk
2 æg str. M/L
25 g gær
2 tsk. salt
2 tsk. stødt kardemomme
ca 425 g mel
sammenpisket æg til pensling
Start med at pisk æg, mælk, gær, kardemomme og sukker sammen i skålen. tilsæt melet lidt af gangen og ælt dejen færdig, dejen er lidt fugtig. sæt den til hævning i ca 45 minutter, lunt og tildækket.
Efter hævning slå dejen ned, del den i 10 lige store boller, hvis dejen klæber meget, kan der kommes lidt olie på bordet. tril bollerne og stil dem til efterhævning på bagepladen, dæk dem til. De må gerne hæve så de er meget luftige, jeg bruger et fugtigt viskestykke og mine hæver 30-45 minutter, inden de sættes ind i en 210 gr. varm ovn pensles de med sammenpisket æg. De skal bages ca 16 minutter.