AAMANNS GRØNNE KØKKEN

AAMANNS GRØNNE KØKKEN

FORLAG : Politikens Forlag

FORFATTER : Adam Aamann

UDKOMMET : 19 maj 2020

SIDE ANTAL : 276

VEJL. PRIS : 350 kr.

Modtaget i gave

Bagsiden af bogen. Aamanns grønne køkken er et must for alle, kvinder som mænd, der elsker lækker mad med grøntsager i fokus, og som også går op i at spise efter sæsonerne. En kogebog med grøn mad – helt uden asketiske sundhedbagtanker, men blot med lutter velsmag.

Skal man lave velsmagende man kun med grøntsager, kræver det lidt opmærksomhed, med det behøver hverken at være svært eller nødvendigt at gå på kompromis med den vigtige umamismag. Kok, restaurantejer og tv-vært Adam Aamann er kendt for sin sublime mad. I denne bog deler hanud af de mange vegetariske opskrifter, som er blevet til i hans eget hverdagskøkken. Adam er blevet vild med at dyrke sine egne grøntsager og i takt med at familien er blevet mere eller mindre selvforsynende i grønt, har det givet god mening at droppe kødet flere gange om ugen. Han har desuden tre døtre i teenagealderen, Og der er tit venner på besøg, som spiser med. De unge har alle stort fokus på made, og flere af dem spiser udelukkende vegetarisk.

Bogen Aamanns grønne køkken dækker alt fra tarteletter med porre, tør ost og tyttebær til rødebedetatar, palmekålstempura og sliders med BBQ-rødkål. Der er gratiner og tærter, og der er smørrebrød og ravioli. Det hele er fyldt med den lyst og løssluppenhed, de er lavet med.

Inspirationen har Adam fundet under sine daglige ture i køkkenhaven samt ved komfuret. Resultatet er mad, der mætter og har masser af tilfredsstillende aroma, fylde og konsistens.

Mit indtryk af bogen: Aamanns grønne køkken er en skøn bog som er opdelt efter råvare, som så gør det nemt at finde den opskrift som passer til råvaren, der er 47 forskellige råvare, grøntsager som frugt. Alle råvare er nogle man kan dyrke og have i sin egen have.. Vi er ikke vegetarer hjemme hos os men vi er de sidste par år blevet glad for grønne retter og spiser ofte vegetarisk 1-2 gange om ugen. Vi dyrker ikke så meget i vores have, da vi er meget plaget af dræbersnegle, men nogle kan vi ikke undvære og vi har grønkål, palmekål på friland, i vores orangeri har vi massere af tomatplanter, agurkplanter og krydderurter.

Aamanns grønne køkken er fyldt med smukke billeder. Og de fleste af opskrifterene er til 4 personer eller flere.

Lidt af hvad du finder i bogen :

  • Agurk – Agurksalat med korn løvstikke og hytteost
  • Beder røde og gule – Marinerede gule beder med solsikkehumus
  • Blomkål – Blomkålsfrikadeller med fennikel-crudité og fennikel remoulade
  • Broccoli – Broccolitatar med oregano og kartoffel
  • Græskar – Græskarpandekager
  • Gulerødder – Bagte gulerødder med safran appelsin og couscous
  • Gulerødder – Gulerodssalat med grape og kardemomme
  • Jordbær – Jordbær med flødebudding og granité
  • Kartofler – Kartoffelkroketter med persillemayo
  • Palmekål – Stegt palmekål med pocheret æg og urte-hollandaise
  • Peberfrugter – Brændte peberfrugter med sherryeddike
  • Porre – Tarteletter med porre, ost og tyttebær
  • Rabarber – Armeriddere med rabarber og kardemommeis
  • Radiser – Ristet rugbrød med råsyltet radise og rygeostecreme
  • Salater – Smuk salat med blomster
  • Spidskål – Stegt spidskål med æbler, dild og hasselnødder
  • Squash – Rå squash med citron og parmesan
  • Tomater – Syltede tomater med honning
  • Æbler – æble-karrysalat og smilende æg

Dette er et lille udvalg af nogle af de skønne opskrifter, der er opskrifter fra det salte og søde køkken, og forrest i bogen er opskrifterene ordnet efter råvare, bagerst er opskrifterene at finde under kategorier som – snacks – forretter – supper – salater – smørrebrød – middagsretter – desserter og syltevarer. Det er en dejlig nem måde at få overblik over opskrifterene På om det er råvare eller kategori man har brug for.

Marianne @madogblomster



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *