KRUKKE-KØKKENHAVEN

FORLAG : Klematis
FORFATTER : Claus Dalby
UDKOMMET : 29-03- 2021
SIDEANTAL : 320
VEJL. PRIS : 269.95
Modtaget i gave
Bagsiden af bogen.
´Krukkekøkkenhave´ er ikke et ord, der findes i nudansk ordbog. Endnu… For der er ingen tvivl om, at denne bog rammer et par af tidens store trends. Dels at dyrke egne spiselige afgrøder, dels at dyrke den på sparsom plads. Det handler om urban gardening. Bogen taler således til alle, der blot har en altan eller en terrasse, men selvfølgelig også til haveejere med mere plads.
At dyrke i krukker giver mulighed for at skabe en smuk køkkenhave. Sæsonen igennem kan der flyttes rundt og byttes ud, i takt med der høstes. I kombination med blomster for eksempel spiselige – kan der derved opnås et helt særligt udtryk og miljø til glæde for både mennesker og bier.
I bogen videregiver Claus Dalby sine erfaringer med dyrkning i krukker og fortæller om selve grundtanken, plantebeholdere, muld, gødning og vanding. Der er ligeledes praktiske beskrivelser af såning og plantning af forskellige afgrøder – ikke kun grøntsager, men også bær, frugt og krydderurter. Derudover portrætteres en række danske bybønder, som er inspireret og grebet af den nye grønne livsstil.
Mit indtryk af bogen:
Bogen her ´Krukkekøkkenhave´ er Claus Dalbys 33 bog. Og henvender sig til alle som ønsker at dyrke grønsager, spiselige blomster og krydderurter i krukker. Claus kan godt lide at lave mad og i forbindelse med hans livstils ændring, lagde han kosten om, og begyndte at spise mere grønt. Og ideen med at høste sine egne grøntsager uden at nedlægge bede startede. Sommeren 2020 hvor alt blev aflyst, blev for Claus sommeren hvor han havde tid til at dyrke spiseligt i krukker. Og det er der kommet denne smukke bog ´Krukkekøkkenhave´ ud af. Bogen er rigt illustreret med smukke billeder.
Bogen kommer rundt om alle emner fra frø indkøb til frøets spiredygtighed, forkultivering, såtidspunkter og høst. Der er afsnit som beskriver brug af vækstlys, samt prikling. Bogen´Krukkekøkkenhave´ er et skønt opslagsværk hvad enten det er grøntsager eller blomster som skal fremdrives og plantes i krukker.
Efter at jeg har læst masser af guldkorn, som er meget nyttig information at vide inden man starter sin krukkehave op. Så kommer der et afsnit om gode begynderplanter, hvor radissen er en klar vinder, ved at være klar til bordet efter en lille måned.
Bogen er et skønt opslagsværk, med alt du skal og bør vide om dyrkning af grøntsager i krukker, hvad enten du skal lave ´Krukkekøkkenhave´ på altanen eller lave det i din have. Claus Dalby har en meget stor have men han syntes ikke lige han havde lyst til at nedlægge nogle bede for at dyrke sine egne grøntsager, derfor ´Krukkekøkkenhave´. For mit vedkommende syntes jeg det tiltaler mig, da jeg ikke ønsker mange grøntsager men få spændene grøntsager.
´Krukkekøkkenhave´ er en bog som du bør have stående på hylden med havebøger – en klar anbefaling herfra
Tusind tak for dine meget positive ord. De glæder i den grad. Dbh Claus
Mange tak Claus
glæder mig til at komme i gang med forskelligt grønt i krukker
Marianne