SØD KARTOFFEL – DYRK DEN SELV

Ipomoea Treasure Island – sød kartoffel dyrk den selv hjemme i haven eller på altanen. Den kan købes hos plantorama og i andre plante centre fra den 17 maj – uge 20.
Historik
Sød kartofler er verdens 7. vigtigste afgrøde, oprindelig fra Sydamerika, men bragt til Europa, og derfra til hele
verden, af de spanske opdagelses rejsende. Roden koges eller fritteres, og toppen kan spises som spinat. Sød Kartoffel er fulde af vitaminer, har et højt fiberindhold og er rig på antioxidanter, med andre ord en super fødevare.
Disse 5 nye sorter fra Hishtil i Israel, prøver at kombinere plantens prydværdi i krukker, med muligheden for at høste
sine egne ’kartofler’ når sommeren er slut. Et rigtig godt eksempel på planter med flere anvendelser.
Navnene på de 5 sødkartoffelsorter : Makatea – Manihi – Tahiti – Tatakoto – Island.
Sødkartoffel plantet sammen med andre planter. En smart måde at skabe lidt liv i potten med forskellige strukturer. Løvet forbliver flot hele sommeren indtil man skal høste sine kartofler. Sødkartoffel er nøjsomme planter og klarer sig fint med regelmæssig vanding, og med lidt gødning i nu og da. Den helt
lysegrønne Makatea, skal lige hærdes med en smule skygge inden den tåler fuld sol.